Refusion af teaterkøb i århusianske skoler
 
 
Teatercentum i Danmark 
Klik på Den Røde Brochure for at få
en oversigt over godkendte forestillinger

Teaterordning fortsætter i kalenderåret 2012

Med virkning fra 1. januar 2007 indførtes en ny administrationsmodel for at sikre, at alle skoler inkl. SFO principielt kunne benytte ordningen og at teaterbevillingen bruges op hvert kalenderår. Ordningen består af to runder som beskrevet herunder. Puljeordningen har fortsat siden - og fortsætter uændret i 2012.

Ordningen går ud på følgende:
Forårsrunde med puljeordning
Hver skole tildeles en kalenderårs-pulje i forhold til sit elevtal pr. 5/9 året før – 29 kr./elev i 2012 – til indkøb af refusionsberettiget teater. Den tildelte pulje er inkl. refusionsbeløbet. Se tildelte puljebeløb 2012 her(pdf-fil). Skolerne administrerer selv deres beløb og er ansvarlig for, at det tildelte beløb ikke overskrides. Moms medregnes ikke i forbruget. Al reservation og bestilling af teater sker gennem skolens teaterkontaktlærer.

Kontrakter for kalenderåret 2012 med teatrene skal være indgået inden 15. juni 2012.
Ved kontraktens indgåelse opgives Børnekulissens EAN-nr. 5790000420025. Skolen eller teatret sender omgående en kopi af kontrakten eller fakta med teater, tid, skole og pris til: Børnekulissen, Silkeborgvej 342,8230 Åbyhøj eller på mail til ef@kulissen.dk. Børnekulissen sørger for betaling af forestillingen og for hjemtagelse af statsrefusionen, dvs. at skolen overhovedet ikke impliceres pengemæssigt, og at forestillingen som hidtil er gratis for skolen.
Skolernes ikke-forbrugte penge ved fristens udløb 15. juni overgår automatisk til en efterårsrunde.

Efterårsrunde efter ansøgning og med et max. beløb pr. skole
Umiddelbart efter 15. juni forventer vi at kunne orientere skolerne og teaterkontaktlærerne om eventuelt restbeløb til indkøb i den resterende del af kalenderåret. Skolerne kan herefter søge op til max. beløb via mail til ef@kulissen.dk, som styrer at restbeløbet ikke overskrides. Max.beløbet pr. skole kommer til at afhænge at det samlede restbeløb. Denne mail skal indeholde skolens navn, teaterrepræsentantens navn og mailadresse, teater, forestilling, afviklingsdato og beløb ekskl. moms.

Yderligere information om ordningen:
Kontakt Erik Foged, Børnekulissen på tlf. 2920 4000 eller ef@kulissen.dk


Spørgsmål & svar:

Kan ordningen bruges til Svalegangens forestillinger?
Ja, forestillinger som indgår i Svalegangens T40-ordning kan betales via teaterordningen.
Hver billet belaster skolens pulje med 64 kr. pr. stk.



Udskriftvenlig