Mange institutioner har lyst til at spille teater og fortælle historier for børn. De ved at teater og historiefortælling giver rum for at udvikle barnets fantasi og selvværd og udvikle sammenhold og identitet i en gruppe. Andre vil gerne bruge teater og fortælling som led i sprogarbejdet med børn eller som et centralt element i daginstitutionens læreplaner. Det kan dog være svært at komme igang. Mange eventyr er vanskelige - både at forstå og dramatisere for børnehavebørn. I Børnekulissen har vi udviklet projektet Spil eventyr. Formålet er at skabe rammer for at interesserede institutioner kan arbejde med fortælling og teater sammen med børn. Projektet henvender sig både til de institutioner, der har en del erfaring og til de institutioner, der har lysten, men mangler konkrete metoder.   Vi har lavet historien "Prinsessens skovtur". Historien handler om Prinsesse Viola, der i skoven møder Trut, den legesyge trold. Den elsker at forskrække folk og selvom Viola egentlig ikke er fræk, prøver hun at gøre det samme. Det går ud over skovens heks, Ridder Rank og ikke mindst Dronning Drude. Projektets idé er at man starter med at læse historien højt for børnene. Derefter fortæller man historien som bordteater og sluttelig dramatiserer man den. Det er muligt at gøre det hele på en formiddag, men alle vil nok få mere ud af det, hvis man fordeler historiefortælling, bordteater og dramatisering over nogle dage, en uge eller mere. Vi har lavet en vejledning med videoklip så man kan få ideer og anbefalinger til hvordan man gør. Vejledningen findes herunder og videoklippene kan findes nederst på siden. Hvis I er i tvivl om noget, kan I ringe og få gode råd.  Projektet har fået støtte fra 1. magistrats kulturpulje og er udtænkt og udviklet af leder Erik Foged og dramaturg Mariane Siem.

---

Vejledning til Spil eventyr

I det følgende får du en vejledning i hvordan du kan arbejde med historien Prinsessens skovtur. Vores holdning til projektets  dramapædagogiske arbejde er, at den voksne skal være åben overfor at improvisere og lytte til børnene. Betragt derfor ikke vejledningen som en fast opskrift på hvordan man gør, men se den som et eksempel på hvordan man kan gribe arbejdet med historien an. 

Vi anbefaler at man arbejder med en gruppe på 10-20 børn. Hvis man ikke selv har så stor erfaring med at lave drama og teater med børn, er det en god idé at starte med de børn, der er mest ivrige. Når man har gjort sig sine erfaringer med arbejdsmetoden, kan man begynde at udfordre de børn, der ellers ikke er interesserede i dramaarbejde. Vi har tænkt projektet som en del af det pædagogiske arbejde i hverdagen og ikke som et projekt der lægger op til at forældrene skal være publikum.
Højtlæsning (ca. 10 minutter)
Læs først historien om "Prinsessens Skovtur" og vurdér om du vil læse den højt for børnene eller om du vil gå direkte til bordteater. Fordelen ved at læse historien højt er, at både børn og voksne lærer historien at kende og den voksne vænner sig til at være på. Hvis man bruger projektet som del af sprogarbejdet, er det bedst at gå direkte til bordteater.
Når man læser historien højt for børnene, er det en god idé at skabe en situation, hvor der er ro omkring fortællingen. Måske i et rum, hvor døren kan lukkes og med et ”Forstyr ikke – historiefortælling!”-skilt på døren.
Man behøver ikke at lære historien udenad, men det er vigtigt at man læser langsomt og kigger op fra papiret en gang i mellem. På den måde sker fortællingen mellem dig og børnene og ikke mellem dig og papiret. Vis evt. børnene billederne fra historien.

Hvis man har læst historien højt så mange gange, at man kan huske handlingsgangen, er det en god idé at fortælle uden at læse op. Så gør man historien til sin egen, og finder måske på nye ideer eller ændringer.  

Bordteater (ca. 15 minutter)
Historien "Prinsessens Skovtur" kan også laves som bordteater. Nogle kalder det også stoleteater. Kernen i denne form er, at man er synlig som fortæller og understøtter sin fortælling med små figurer. Til forskel fra dukketeater er fortælleren i bordteater central og det er derfor vigtigt, at man som fortæller i bordteater har kontakt til sit publikum. I bordteater gives der replikker til figurerne og figurerne spiller små sekvenser. Du skal ikke kunne historien udenad for at lave bordteater. Hvis du kender hovedtrækkene i historien, kan du bare bruge dine egne ord, formuleringer og replikker.  

Dæk et bord eller et par stole med et tæppe, evt. brunt eller grønt, så det illuderer skov. Man kan sætte et par glas under tæppet, og putte grønne servietter eller stof ned i glasset, så det bliver træer. Find noget træ på legepladsen, der kan bruges som træstub. Figurerne du spiller med, behøver ikke være i samme stil eller størrelse. Du kan også markere slottet og heksens hus med legetøj eller ligende.

Sørg så vidt muligt at skjule figurerne bag bordet, så børnene først ser dem efterhånden som de dukker op i historien. Det skaber variation. Køb evt. en lille papkuffert eller en kagedåse, der kan ligge på en stol bag bordet, så figurerne er lette at få fat på. 

Nogle børn vil gerne røre ved figurerne. Lad hver figur gå rundt, så børnene også på den måde lærer figurerne at kende - enten når de kommer frem eller når bordteatret er forbi.   

Når alt er klart, kan en melodi fra en spilledåse eller en anden lydeffekt markere at fortællingen og det magiske er begyndt. Du kan også tænde nogle stearinlys for at sætte børnene i den rette stemning. Skab liv i fortællingen ved at give forskellige stemmer til figurerne.

Som historiefortæller må man gerne inddrage publikum. Det kan man gøre ved at spørge dem om, hvad de mener figurerne skal gøre eller ved at bede dem om at lave lydkulisser.
  
Dramatisering (ca. 15 minutter)
Vi anbefaler en form for dramatisering, hvor den voksne er historiefortæller og hvor børnene understøtter historien som figurerne gør det i bordteater. Den voksne har stadig fokus på at fortælle til publikum, og skal samtidig sørge for at hjælpe børnene på scenen, så de ved hvad de skal gøre. Hvis man som voksen er meget nervøs eller uvant med at stå på en scene, kan man vælge at øve med en fast gruppe børn inden det vises for de andre børn. Det er dog ofte lettere at spille for et publikum, da børnene koncentrerer sig mere, når der er nogen der ser på. Det giver spillet intensitet og energi. 

Stil 5 stole i den ene side af scenen, som børnene sidder på, når deres figur ikke er med i handlingen. Brug nogle stole eller et bord som træstub. Lav med en rulle malertape en markering af hvor grænsen går mellem scene og publikum.
Brug kostumer, sminke eller hatte så børnene lettere kan forestille sig at de spiller en anden. Som historiefortæller kan man også tage en hat eller en kappe på. Det understreger at man ikke er sig selv. 

Pres ikke nogen børn til at komme på scenen. Bed børnene række hånden op, hvis de gerne vil være med. Lad dem der har lyst, sige replikkerne. De, der ikke har lyst, skal have lov til at være tavse. Hvis et barn siger nej til at gøre en bestemt handling, skal man som historiefortæller akseptere barnets generthed evt. ved at ændre handlingen en smule eller selv gøre, hvad man ville have barnet til. Det er generelt en god idé at vise børnene, hvad man forventer de skal gøre. Når den voksne på den måde er styrende, fjerner man ansvaret for dramatiseringen fra børnene, hvilket kan hjælpe meget generte børn.  

Ligesom i bordteater er det vigtigste, at historiefortælleren har kontakt til publikum. Skuespillerne på scenen understøtter fortællingen, men har ikke ansvaret for at formidle handlingen. Jo mere generte børnene er, jo større ansvar skal den voksne tage. For mange børn er det uvant at være i fokus og jo mere uforpligtende man som voksen kan gøre det for barnet, jo større sandsynlighed er der for at barnet overvinder sin frygt eller generthed og har lyst til at være med en anden gang. 

Andre idéer
- Hvis man vælger at øve sig uden publikum, er der tid til at arbejde mere i dybden med selve ageringen sammen med børnene. Man kan prøve at få børnene til at udtrykke følelser i spillet. Hvordan ser man ud når man er bange, forskrækket, gal, glad? Man kan også bruge tid på figurarbejdet. Hvordan går en ridder? Hvordan går en dronning? Hvordan gør heksen når hun samler bær? Hvis børnene ikke selv har et bud, kan I vise hvordan I mener det ser ud, så barnet har en rollemodel. Man må dog ikke forvente for meget af førskolebørns agering. Læg hellere vægt på, at der er en god energi i arbejdet.
   Jo flere gange man øver, jo mere kan man nedtone sin rolle som fortæller, så børnene gradvist får mere ansvar. 

- Måske er der nogle børn, der har lyst til at være med til at lave bordteater. Et barn kan sagtens styre én af figurerne og give figuren stemme. Hold fast i at du er fortæller, og vurdér om barnet har brug for at øve inden det vises for publkum.

- Man kan evt. dublere figurerne, så der kan være flere med, når man dramatiserer historien. Prinsessen kan godt have mange søskende, ligesom trolden også kan have en god kammerat. Men husk - jo flere der er med, jo mere plads skal man bruge.  

- Find gerne på flere figurer, der kunne være med i både bordteater og dramatisering. Hvem kunne trolden ellers forskrække?
- Lav tegneværksted over eventyret. 
- Find selv på nye eventyr sammen med børnene

- Lav bordteater over andre eventyr. (For institutioner i Århus Kommune er det muligt at låne kasser m. figurer ved Sprogstøtteordningen §4, hvis man har børn, der modtager sprogstøtte.) 
- Brug musik eller instrumenter som stemingsskabende effekt.
- Tag billeder af arbejdet og hæng dem op på stuen eller i fællesrummet, så alle kan se hvad I har lavet. Som sprogstøtte er det godt at snakke med børnene om billederne. 

Har du andre gode forslag eller en god historie at fortælle, så skriv endelig til os, hvis du ligesom os gerne vil dele dine erfaringer med andre her på hjemmesiden. 

---