KulturNat 06

Børnekulissen og Tandplejen byder på aktiviteter for børn (2-9 år) og deres forældre.
På kulturnatten fredag d. 13. oktober kl. 16-19 vil Rådhushallen summe af liv, når Børnekulissen i samarbejde med Tandplejen Århus inviterer til en stribe aktiviteter for børn.
Vi glæder os til at byde børnefamilierne velkommen i byens rådhushal, hvor der er masser af plads til sjove aktiviteter for børn mellem 2 og 9 år. De voksne kan hente inspiration og gode råd om børneliv og –leg.
  1. Gå på eventyr i ”Sjove sager for små børn”. Oplev en lille historie om tre små kattekillinger og hyg, byg, balancer, kast, spil, put, klæd dig ud, ja, leg med alle de sjove sager.
  2. Rejs en tur igennem Tandplejens lystætte gigantmund. Lys op i din egen mund med små og store lygter. Få gode ideer fra Tandplejens lysvågne medarbejdere.
  3. Prøv Børnekulissens flotte kostumer, der kan forvandle dig til alt fra yndig prinsesse til farlig pirat. Få dit ansigt sminket, så mor og far måske får en tiger med hjem.
  4. Spil ”Hatteteater” – en slags teatersport for børn. Vær med i et lille teaterstykke, når Børnekulissens historiefortæller improviserer historier frem.
  5. Oplev ”Gøgl & Trylleri” – magi for sjælen.
Arr: Børnekulissen og Tandplejen i Århus Kommune


Yderligere oplysninger om Kulturnat for børn i Århus Rådhus ved henvendelse til
Erik Foged, leder
Børnekulissen, Silkeborgvej 342, 8230 Åbyhøj
Tlf. 8675 5500 – E-mail: ef@kulissen.dk

Udskriftvenlig